Regler

Reglerne til fodboldgolf er næsten som i almindelig golf, blot er golfkuglen og golfkøllen skiftet ud med en fodbold. Spillet spilles af 2 -6 personer. Hver bane har sit eget par (optimalt antal spark), et Tee-sted (startsted), en Fairway og en Green. Fodboldgolfbanen har 18 huller og en total længde på ca. 2 km. Sværhedsgraden varierer fra hul til hul, det gælder om at bruge mindst mulige antal spark, for at få bolden i hul fra Tee-stedet til hullet på Greenen. Den der har brugt færrest spark ved det foregående hul starter ved det efterfølgende. Når hullet er spillet skriver man sin score på kortet (score = antal spark på hullet inkl. evt. straffepoint). Den der anvender det mindste antal spark har vundet.

• Kun et udspark pr hul
• Bolden skal spilles fra det sted den havner
• Bolden skal ligge stille inden sparket må udføres
• Havner bolden på en anden banen idømmes man 2 straffepoint og bolden droppes hvor den gik ud af banen
• Havner bolden i sandbunker/sandgrave, sparkes bolden herfra
Du må IKKE bruge fodboldstøvler på banen

Se her hvordan det kan gøres. Kan ses i fuld størrelse ved at klikke på filmen.